Sorggruppe for voksne

Sorggruppen er et tilbud om et fællesskab, der kan mindske oplevelsen af sorgens ensomhed.

Et fællesskab, der kan lindre og trøste.

Sorggruppen er for voksne, der har mistet et nærtstående menneske ved dødsfald

– hvad enten det er sket for nyligt eller for år tilbage.

 

I gruppen hjælper man hinanden til at sætte ord på sorgen og savnet,

og man mødes med andre, der har oplevet at miste.

 

Gruppen kan bestå af mindst fire og højst otte deltagere.

Enhver, der melder sig til at deltage, er underlagt tavshedspligt,

så enhver trygt kan fortælle sin historie og tale om sit tab,

uden at det kommer videre.

 

Gruppen mødes tirsdag formiddage hver anden uge fra kl. 10.00 – 12.00 i Holsted Kirke og Sognegård,

Holsted Allé 1, 4700 Næstved. Da sorggruppen er et nyt initiativ i Holsted Kirke,

vil forløbet indtil videre bestå af ti gange med mulighed for at melde sig igen.

 

Hvis du tænker, at sorggruppen måske er noget for dig, så henvend dig til én af kirkens præster:

Sognepræst Michael Hvistendahl Munch, tlf. 29 28 32 07, micmu@km.dk

Sognepræst Charlotte Ditlev Freiberg, tlf. 24 92 15 68, chafr@km.dk 

Sognepræst Anders Christiansen, tlf. 24 34 06 18, ac@km.dk